EMPOWER YOUR PEOPLE!

Af: Maria Sennels & Pål Thore Krosby

At være en moderne leder udvikler sig med tiden, og i dagens verden, er det mere udfordrende og krævende end nogensinde. Krav om at have indsigt i og kompetencer inden for nye fagområder øges stadig, ikke mindst i en eksplosiv digital udvikling, hvor muligheder og potentiale blandt andet baseret på AI skal forstås og udnyttes.

Omstrukturering var for få år siden et begreb, der blev brugt, når virksomheder skulle foretage hurtige forbedringer, som regel for at øge lønsomheden. I dag er det den nye normal, alle ledere skal være fremtidsrettede og til enhver tid være på forkant af udviklingen.

At lede medarbejdere bliver også stadig mere sammensat;

På den ene side opleves ledelse mere udfordrende fordi uddannelsesniveauet i samfundet øges, og dermed også medarbejdernes ambitioner. De efterspørger indsigt, involvering og respekt, samtidigt med, at generation Z har andre præferencer til det at arbejde end generationer før dem.

På den anden side opstår der usikkerhed i forhold til arbejdsopgaver og roller, der ændres og ofte kan rationaliseres ved hjælp af AI og andre digitale løsninger.

Sidst, men ikke mindst, er det udfordrende at omgivelserne og markedsforhold kan forandre en virksomheds situation fra den ene dag til den anden. Fx geopolitik, krig, rammebetingelser, forbrugeradfærd, pandemi eller konkurrencesituationen. Det betyder, at uanset hvilken lederuddannelse eller kursus, du som leder har deltaget i, skal du hele tiden kunne navigere i ukendt farvand. Lidt som de gamle søfarere, der sejlede ud i verden med et mandskab uden søkort, mens de troede at jorden var flad, og frygtede at sejle ud over kanten.

Kultur kan ikke digitaliseres på plads eller erstattes af AI.

Midt i dette komplekse billede af kravene til moderne ledelse, ligger løsningen efter vores opfattelse, altid i organisationen. Det handler om målrettet at udvikle og løfte medarbejdere og deres motivation og kompetencer for at skabe en relevant og kraftfuld kultur – Empower Your People!

Dette virker måske banalt, og er det også, men et nemt quick fix er det ikke. Consistent leadership er en kunst, og lige så aktuelt og moderne i dag, som tidligere. Kultur kan ikke digitaliseres på plads, eller erstattes af AI. Den må bygges af ledere der forstår, respekterer og har evnen til at udvikle, det vi kalder human capital.

Vores erfaring er, at værdibaseret ledelse, der udvikler en stærk kultur, kendetegnes af få, men afgørende principper;

  • At sætte det rigtige hold med alle relevante kompetencer, så du får tid til og mulighed for at udfylde lederrollen.
  • At samle et team af medarbejdere, der er dygtigere end en selv på hvert enkelt fagområde og have modet til at delegere ansvar.
  • At have indsigt i organisationens synspunkter, dialog og involvering. Kender du ikke dine medarbejdere og ved, hvad der optager dem eller tænker, at det måske ikke er nødvendigt at lytte, er det svært at navigere i eget lederskab.
  • Sæt en tydelig retning, og kommuniker ud fra en relevant og appellerende fortælling – det skal gøres over tid.
  • Arbejd tålmodigt med mål- og strategiforståelse samt motivation, og skab rammerne for internt samarbejde og selvstændige medarbejdere, der får mulighed for at udfolde sig. Det handler om at skabe energi og engagement.

Disse få principper er ikke et facit, men nogle eksempler på, og et signal om, at krav til moderne ledelse kan håndteres, gennem det rette og et systematisk fokus på medarbejder- og kulturudvikling.

Målet er altid at skabe en stærk, lærende og motiverende kultur, der søger udvikling og forandrer med dig og for dig - det er fundamentet for vores rådgivning og lederuddannelse.

Image