Kan forandringskraft i organisationer måles?

Af: Pål Thore Krosby

Jeg har i næsten hele mit voksne liv, arbejdet i virksomheder drevet af viden og humankapital. Det har været utroligt givende, udviklende og lærerrigt, men også krævende.

Dette har bidraget til, at jeg har fået en passion for, hvad der driver mennesker i en organisation, og hvordan kulturer skabes og udvikles.

Konstante forandringer er afgørende for at økonomiske resultater nås, opretholdes og udvikles i alle virksomheder, og forandringskraften i organisationen og kulturen er således hele fundamentet.

Medarbejdernes evne, vilje og tro, til at løfte virksomheden videre bør måles på linje med de økonomiske variable.

Når virksomheders præstationer og værdi vurderes, anvendes kendte økonomiske og markedsmæssige variable. Efter min mening undervurderes den variabel, som måske er den vigtigste for at effektuere kommende strategier, styrke konkurrenceevnen, og sikre ønskede økonomiske mål, nemlig medarbejdernes evne, vilje og tro, til at løfte virksomheden videre. Dette er Attitude Capital.

Forandringskraften, Attitude Capital, opstår ikke automatisk, men skal tvært i mod udvikles over tid ved hjælp af motiverende ledelse og god kommunikation. Dette kræver målrettet ledelse baseret på medarbejderes udgangspunkt og behov, og da bliver indsigt i egen organisation nøglen.

De fleste virksomheder gennemfører årlige tilfredshedsundersøgelser, men efter min opfattelse tilfører disse sjældent viden, der fører til udvikling og fremgang.

  • For det første er der mange steder ikke en systematik for implementering af resultaterne.
  • For det andet bliver lederne ikke i tilstrækkelig grad målt på egne resultater, tiltag eller forbedringer. Det betyder, at undersøgelsens resultater ofte ender med at blive passive.
  • Sidst, men ikke mindst, giver disse undersøgelser, primært et øjebliksbillede af situationen og er i stor grad præget af hændelser og status, da undersøgelsen fandt sted, og giver ikke et billede af, hvad der skal til for, at medarbejderne enkeltvis og gennem samarbejde, vokser gennem øget evne, vilje og tro.

Hvis der i stedet foretages målinger regelmæssig gennem kvantitative eller kvalitative undersøgelser og anden intern dialog, vil ledelsen få en systematik for at udvikle Attitude Capital over tid, og virksomheden vil få en øget kraft i organisationen, der sikrer effektiv udvikling.

Hvis en ledelse får indsigt i, hvor stærk kulturen er gennem forståelse for strategi og mål, ønske om at bidrage, og tro på fremtiden, vil ledelsen styrke forudsætningerne for at navigere i egen ledelse.

På modul 3 arbejder vi med, hvordan organisationers styrke kan måles, og hvordan du som leder kan arbejde målrettet med at skabe forståelse og accept af forandringer.

Image