Af: Pål Thore Krosby og Maria Sennels
At lede i en forandringsorienteret verden er komplekst i sig selv. At håndtere kriser, der fremtvinger uforudsigelighed og manglende kontrol, er mange gange værre. Uanset om krisen kommer udefra eller indefra, er selvforskyldt eller ej, må alle ledere være parate til at håndtere det tænkelige og utænkelige.
Ordet krise kan tolkes på mange måder. Nogle ledere oplever fx en form for krise, når man er bagud ift. budget, ved intern uro eller konflikter, eller ved en enkelt kritisk artikel i medierne. Andre ledere oplever kriser i større format, fx når der indtræffer alvorlige uregelmæssigheder, shitstorm i medierne, eller når en ny konkurrent revolutionerer markedet.
De amerikanske professorer William Benoit og Timothy Coomb, har følgende definition på krise: Begivenheder, som truer virksomhedens, institutionens eller enkeltpersonens image og eksistens.
Håndteringen er vigtigere end krisens substans.
Fælles for alle ledere er at de vil møde kriser, og er de tilstrækkelige store, vil egen karriere og fremtid afgøres af, om du og dit ansvarsområde kommer godt ud på den anden side. Samtidigt kan en krise give muligheder for både at løfte og udvikle dig som leder og din organisation, hvis krisen håndteres rigtig. Uanset om der er tale om en stor eller lille krise, er håndteringen altid vigtigere end krisen i sig selv.
Vores erfaring er at god håndtering kan struktureres i fem dele.
- Praktisk: Hvad gør vi nu? Hvordan udvikler vi en kommunikationsstruktur?
- Taktisk: Hvordan kommer vi igennem? Hvad udtaler vi os om? Hvad er vores kommunikative linje?
- Kommunikativt: Hvordan håndterer vi de eksterne interessenter? Og hvordan involverer vi og holder de interne interessenter informeret?
- Strategisk: Hvordan kan vi udnytte muligheden og krisen til at udvikle en bedre fremtid for organisationen? hvordan kan krisen bruges strategisk?
- Personligt: Hvordan skal jeg stå i det og stå det igennem?
God krisehåndtering handler om at etablere et kriseberedskab på forhånd. Kriser har som oftest det til fælles, at ingen ved, hvad eller hvornår den kommer. Samtidigt er det en god øvelse at forsøge at forstå, hvad der skaber kriser, og hvordan de opstår.
Kaos er positivt.
Det interessante er, at en korrekt håndteret krise, kan være bedre end ingen krise. Med det mener vi, at kriser kan bruges taktisk for at tydeliggøre alvoren i situationen, for så at benytte anledningen til at gennemføre ændringer.
Det findes en kaosteori, som går ud på at kaos i en periode fører efterfølgende til større drive, når hverdagen igen melder sig og det nye bliver normalen. Det er meget bedre end ikke at erkende kaos eller krise, fordi frustrationer eller mistrivsel internt vokser over tid, når ledelsen ikke viser løsningsorienteret handlekraft. Medarbejdere ser og forstår mere end det, man som leder ofte tror.
På modul 4 går vi dybere ind i at analysere, hvad kriser er, og hvordan du som leder kan håndtere dem strategisk, taktisk, praktisk og personligt.
